Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
264
Sønner. Opammet af en Hunbjørn og opdraget af
Jægere levede hun derpaa i de arkadiske Skove
og blev, bevæbnet med Spyd og Bue, en Skræk
for de vilde Dyr, en dristig jomfruelig Jægerske,
der ikke vilde vide noget af ømme Følelser at
sige."
,.Er du altid saa alene lier med Lammene?"
spurgte Aspasia. „Er der Intet, som du elsker,
og som du kunde ønske altid at have om dig?"
..Jo!" sagde Kora og saå paa Ny Spørgersken
ind i Ansigtet med det barnlig-forundrede Udtryk
i sine Øjne. „Jeg elsker Skildpadden dér med de
kloge Øjne, som altid ser op paa mig, og som
maaske pludselig en Gang forvandler sig og
begynder at snakke med mig, thi jeg drømmer
undertiden om Natten om den, og saa taler den
altid. Jeg elsker ogsaa Lammene og alle disse
velbekjendte susende Træer omkring mig, og timevis
sidder jeg og lytter til Bladenes Raslen. Jeg
elsker Solskinnet; men jeg holder ogsaa af den paa
Bladene plaskende Regn saavel som af Tordenen, der
ruller saa smukt i Bjergene. Ogsaa Fuglene elsker
jeg, baade de store, Ørnene og Tranerne, der flyver
højt over Hovedet paa mig, og de smaa, der synger
i Grenene. Men højest elsker jeg dog de fjerne
Bjerge, især om Aftenen, naar de skinner
rosenrøde, eller om Natten, naar deres Toppe, mens
Alt er stille, ganske stille, staar saa rolige i det
hvide Lys."
Perikles og Aspasia smilede. ..Det lader til,"
sagde Perikles, „at vi atter tog fejl, naar vi holdt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
