Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
269
Par for største Delen i den brune Hyrdepiges
Selskab. Paa Ny snakkede Kora, fortalte
Hyrdehistorier, ja sang endogsaa smaa forunderlige,
barnagtige Sange, som hun selv havde digtet. En af
dem lød saaledes:
Fra Bjerget kommer den lille Bæk
og styrter i Kløften ned,
og Raaen græsser i Skovens Dal
og springer saa glad omkring.
Og Vandet dugger de Blomster smaa
og slukker Dyrenes Tørst.
Men kommer den barske Vintertid,
saa fryser Bækken til Is.
Hun fortalte ogsaa om den elskovssyge Dafnis,
der gik til Grunde i Tungsind og Længsel, og hvem
alle Dyrene begræd. Men denne triste Fortælling
vandt ikke Aspasias Bifald: hun hørte paa den
med et Skuldertræk og et spottende Smil om de
rosenrøde Læber.
Naar de paa deres Vandringer kom til en af
saftige Urter omgiven Kilde, der dannede et lille
krystalklart Bækken, og Aspasia vilde spejle sig
deri. saa trak Kora hende ængstelig tilbage og
advarede hende, idet hun sagde, at den Hyrde,
der ser sig selv i en Kilde, undertiden pludselig
ser et andet Billede end sit eget deri, nemlig
Billedet af en Nymfe, der kigger ham over Skulderen,
og da er han fortabt.
Da Solen stod i Zenith, og man hørte Lyden
af en Syrinx i den dybe Middagsstilhed, sagde Ivora:
„Nu vil Pan igjen blive vred; han kan ikke lide,
at man ved Middagstid, naar han hviler sig, vækker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
