Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ikke længer duer til ved hinandens Side at arbejde
paa at løse de samme Opgaver."
„Din livlige Aand, Alkamenes," svarede
Poly-kleitos, „driver dig til at tage store Skridt i
Kunsten, hvilke vel din Fælle ikke saa let skulde
formaa at følge."
..Jeg har kunnet røre mig friere her end ved
Arbejderne paa Akropolis i Athen,sagde
Alkamenes. ..Dér holdt Mesterens Aand efter en fast
Plan os Alle sammen til en streng Enhed; her
overlod han mig og Pæonios helt og holdent den
ydre Udsmykning af Templet, medens han selv var
fuldstændig fordybet i sin olympiske Gudebehersker."
Da Alkamenes havde udtalt disse Ord, fæstede
hans Øjne sig pludselig paa et fjernt Sted i den
store Sværm, der bølgede langs med Alfeios’s Bred.
Han syntes at have gjenkjendt Xogen dér, og hans
hele Væsen begyndte at røbe en usædvanlig
Bevægelse. Han vendte sig til Polykleitos og sagde:
..Ser du den høje og anselige Mand derhenne,
som ved Siden af en tæt tilsløret Kvinde med en
henrivende Holdning søger at bane sig Vej
gjennem Trængselen ? Det er Perikles fra Athen med
sin Hustru, den skjønne Milesierinde Aspasia."
..Ja, vist," sagde Polykleitos; ..jeg kjender
Perikles igjen, som jeg for nogle Aar tilbage saå
i Athen. Men den skjønne Kvinde er mig fremmed."
..En ligesaa farlig og snu som skjøn Kvinde!"
sagde Alkamenes. „Man kan ikke elske hende
uden at hade hende, og ikke hade hende uden at
elske hende."’
Da Perikles og Aspasia lik Øje paa Alkamenes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
