Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
17
Om Morgenen besteg Perikles og Aspasia paa
Ny Kronoshøjen.
Perikles’s Øje hang ved det fjerne
menneske-vrimlende Stadion med den Opmærksomhed, som
et saadant Skue altid vakte hos en Græker. Han
havde kun af Kjærlighed til Aspasia givet Afkald
paa den Nydelse selv umiddelbart at blande sig
imellem Tilskuerne i Stadiet,
Med samme Velbehag rettede derimod ikke
Milesierinden sit Øje mod den Skueplads, hvor
den med ihærdig, til Dels næsten morderisk Iver
øvede og forhøjede Legemskraft tumlede sig i
Støvet og den brændende Solhede.
„Hvorfor strejfer dit Øje næsten foragtelig hen
over den skuelystne Mængde?" spurgte Perikles.
„Synes det ikke," sagde Aspasia, „som om det
helleniske Folk. efter at være blevet saa stort i
Meget, der i Sandhed er skjønt og herligt, dog
endnu forbeholder de olympiske Athleter sin
ærefuldeste Sejrskrans? Skal da virkelig Armenes
Styrke og Føddernes Behændighed gjælde for det
højeste af alle Fortrin paa hellenisk Jord?"
..Jeg forstaar dig," svarede Perikles; „du
kæmper for Kvindeligheden og for Alt hvad der forfiner,
forædler og forskjønner Livet, Men her fejrer
den barske Manddom sine Triumfer.1’
„Et ægte Dorer-Skuespil", sagde Aspasia, „er
en saadan Bryde- og Nævekamp, under hvilken
Mændene raser imod hinanden, indtil Blodet styrter
».j
dem ud af Munden. Du har Ret. jeg hader disse
Lege; thi hvor Manddommen skejer ud over sit
Maal, synes mig Barbariet ikke langt borte. Jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
