- Project Runeberg -  Aspasia. en kunstner- og kjærlighedsroman fra det gamle Hellas /
42

(1879) Author: Robert Hamerling Translator: Otto Borchsenius With: Otto Borchsenius
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

42

hende om, at efter Hellenernes gængse Tro skulde
de, der vare indviede i Demeters Mysterier i Elevsis,
efter deres Død vandre paa salige Enge, medens
de Uindviede til evig Tid skulde vansmægte i
rædselsfuldt Mørke og Tomhed.

„Jeg har ofte hørt dette paastaa," sagde
Aspasia, „og det har altid lydt i mine Øren, som naar
Nogen forsætlig griber uharmoniske Toner paa en
forstemt Cithar, eller med et spidst Jern skurer
henad en Glasflaske. Det er forbavsende, til hvilke
Ting endogsaa helleniske Øren formaar at vænne
sig. Jeg véd, at der gives Personer, der, naar de
føler deres Livs Ende nærme sig, i Hast lader sig
indvie, og Mange iler jo endogsaa med at lade
deres spæde Børn blive delagtige i denne Lykke."

„Ogsaa jeg", sagde Perikles, „er jo, som
næsten alle Atheniensere, indviet, og det vilde
være mig en Glæde at dele disse Hemmeligheder,
ligesom alt Andet, med dig."

..Jeg begriber," svarede Aspasia, ..at for de
Uforstandige er Overtroen, for de Forstandige
Nys-gjerrigheden Grund nok til at lade sig indvie. Men
paa Nysgjerrighedens Rettigheder har jeg jo som
Kvinde dobbelt Krav. Hvad skal jeg gjøre,
Hip-ponikos, for at blive delagtig i disse Mysterier?"

„Sagen er let," sagde Hipponikos. „Du melder
dig ad Aare ved de smaa Elevsinier i Athen,
modtager paa en allerede Indviets Forbøn de ringere
Grader, og begiver dig et halvt Aar efter med det
elevsiriske Festtog fra Athen hid til Elevsis, for
her at blive indført i de store Mysterier og skue
de egenlige Hemmeligheder."

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 07:43:50 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hraspasia/0638.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free