Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70
indbød ham hyppig som Gjæst og behandlede ham
næsten allerede med en Svigerfaders Ømhed.
Alkibiades gjorde sig lystig over ham som over
Alverden og drillede ham med overmodig Kaadhed.
En Dag havde Hipponikos sendt ham nogle kostelig
tillavede Fisk paa en Guldtallerken. Alkibiades
beholdt Tallerkenen og takkede Hipponikos med
følgende Ord: „Det er altfor venligt af dig, at du
foruden Guldtallerkenen ogsaa sendte mig saa
prægtige Fisk paa den." — Hipponikos lo, saa hans
tykke Mave rystede, og priste for Alle, han traf,
sin fremtidige Svigersøns Vittighed.
Den yndige lille Hipparete, der af sin Fader
havde lært at betragte den unge Alkibiades som
sin fremtidige Husbond, var selv hemmelig
forelsket i den herlige Yngling, hvem hun et Par
Gange havde set ved offenlige Festligheder. Men
han lo ad den tugtige lille Jomfru. For
nærværende Tid holdt han sig hellere til de skjønne og
aandrige Hetærer, hvis Tal stadig voxede i
Atheniensernes Stad.
I Særdeleshed var det Theodota, der indviede
Ynglingen i den løsslupne Livsnydelses Mysterier.
Omtrent et Aarti var forløbet, siden Alkamenes af
den rige Korinther havde betinget sig den Skjønne
til Løn for sit fortræffelige Kunstværk. Nu var
Theodota* maaske ikke længer den mest
blomstrende, men dog den berømteste blandt sine
Ligestillede i Athen.
Hun var for Alkibiades Midtpunktet i en Kreds
af skummende Ungdomsglæde og ødsel Livslyst.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
