Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
71
Dog var hun paa den anden Side kun Midtpunktet,
medens Kredsen selv udvidede sig mere og mere.
Diopeithes gned sig fornøjet i Hænderne og
sagde: „Theodota besørger os Perikles’s haabefulde
Myndling ødelagt!"
Men virkelig Sundhed, virkelig Kraft og
virkelig Skjønhed ere, som det synes, undertiden
uforgængelige. Den tøjlesløse Alkibiades blomstrede
som en Rose i Morgenens Dug. Han ejede den
Kindernes blomstrende Farve, som
Moralprædikanterne velmenende tro at maatte tilskrive den Dydige,
medens netop de Dydige ikke sjeldent gaa omkring
med de blege Kinder og glansløse Øjne, som
Moralprædikanten plejer at fremhæve, naar han med
Flammeord maler Vellystningens afskrækkende
Billede.
Theodota hengav sig i Begyndelsen glad og
muntert til den livslystne Yngling, men efterhaanden
begyndte en dybere Lidenskab at vaagne og røre
sig i hendes Hjerte. Den Ulykkelige! Saa sikkert
som det kunde synes den mest misundelsesværdige
Lykke at blive elsket af Alkibiades, saa sikkert var
det at elske ham den værste Ulykke!
Den unge Alkibiades’s Myndighedserklæring
havde fundet Sted faa Dage efter Perikles’s og
hans Hustrus Tilbagekomst fra deres eliske Rejse.
Men endskjønt Ynglingen nu, efter at have tiltraadt
sin Fædrenearv, ophørte med at være Husfælle af
Perikles, saa førte dog baade Vane og Tilbøjelighed
i Forening med det Trylleri, som Aspasia heller
ikke kunde undlade at øve over Ynglingen, ham
hyppig tilbage til det Hus, hvori han var voxet op.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
