Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
101
hende sit Selskab, men Simaitha følte alligevel ikke
Spor af Skinsyge derover; ogsaa i saa Henseende
var hun sin Mesterindes udtrykte Billede, at hun
«/ 1
kun havde liden Plads for en saadan Lidenskab i
sin sejrsstolte Sjæl. Ogsaa Simaitha syntes kun
at kjende den Kjærlighed, der ikke truer Sindets
muntre Ro.
Kunde overhovedet dette ringe Hyrdebarn være
en Medbejlerinde for den skjønneste Perle i
Aspa-sias Skole! —
Hvor langt borte fra Verdens Larm laa ikke
denne skjønne Havbugt, hvis Stilhed, som det syntes,
Intet paa Jorden vilde mægte at forstyrre.
Og dog vare i det Fjerne fjendtlige Øjne
lurende rettede paa de Unge og deres uskyldige
Glæde.
Da det megariske Fartøj var gledet forbi
Alki-biades’s Selskab, havde de fremmede Mænd kastet
et spejdende Blik over i Lystbaaden.
Efter at de vare komne forbi, sagde en af dem
heftig og hurtig til sine Kammerater:
„Saå I den unge Athenienser, som dér plasker
omkring med sine Hetærer paa Havet? Det er
netop den frække, elendige Pigerøver Alkibiades.
Jeg kjender ham; jeg har flere Gange set ham i
Athen. Og iblandt de unge Piger var Simaitha —
den røvede Simaitha!"
..Hvad siger du?" raabte de megariske Mænd
i heftig Vrede, „er han dér den Forvovne, der
røvede Pigen fra Psavmias’s Landsted og endnu
ustraffet glæder sig ved sit Rov?"
„Endnu", svarede den Første, ..glæder han sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
