Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1-28
dit Guld- og Elfenbens-Makværk og det ægte gamle
Gudebillede derinde i Erektheions hellige Hal har
længe nok været forberedet."
Han vilde derpaa fjerne sig, da den gale
Me-non, der endnu ved sig selv bandede Fidias, i det
Samme slog sin Krykke saa haardt mod et af de
glatte skinnende Søjleskafter, at en Splint sprang
løs derfra.
Da Diopeithes fik Øje paa Menon, traadte han
nærmere hen til ham; den gale Tiggers og
Erek-thevspræstens Blikke mødtes.
De kjendte hinanden.
Menon var en Gang, som allerede fortalt, blevet
lagt paa Pinebænken sammen med sin anklagede
Herres øvrige Slaver. Anderledes end paa
Pinebænken bleve helleniske Slaver overhovedet ikke
forhørte. Her havde altsaa Menon afgivet sin
Erklæring, og paa Grund af denne var Athenienseren
blevet frikjendt. Men Slaven Menon havde siden
det pinlige Forhør for Domstolen været en
Krøbling. Af Medlidenhed havde hans Herre frigivet
ham og ved sin Død testamenteret ham en
betydelig Sum Penge. Men den halvt forrykte Menon
kastede Pengene i Barathron-Kløften og foretrak
at drive omkring som en ørkesløs Tigger imellem
Athenienserne. Han levede til Dels af de
Fødevarer, som man lagde paa Gravene til de Døde.
Naar han om Vinteren frøs, saa varmede han sine
gigtbrudne Lemmer ved Smedenes Esser eller ved
Ovnene i de offenlige Bade. Hans
Yndlingsopholds-sted var en uhyggelig Plads i Melite, hvor man
henkastede de Kvaltes Kroppe og Selvmordernes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
