Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
143
Friheden. Jeg har ikke krænket den offenlige
Velanstændighed og Sædelighed men tværtimod
fremmet den, idet jeg søgte at vække eders Sans
for det Ædle og Skjønne, disse evige Overvindere
af alt Lavt og Raat, Og i disse mine Bestræbelser,
I atheniensiske Mænd, har denne Kvinde, Aspasia
fra Milet, ikke hindret, men understøttet og
ansporet mig. Det er ikke mindst hendes
Fortjeneste, hvad der maaske for alle Tider skal
forherlige Atheniensernes Folk og Stad. Det er ikke
til denne Stats Forfald, men til dens ædleste
Blomstring, Magt og Herlighed, at Mindet om
hendes Navn for evig skal være knyttet. — Dette
er Kjendsgjerninger, I atheniensiske Mænd, og vi
tror begge at have gjort os fortjente af
Atheniensernes Folk og Stad. Og nu kommer denne
Her-mippos og tilraaber eder: „Riv Perikles’s
udis a ar ede, ægteviede Hustru fra hans Bryst
og slæb hende for hans Øjne til Døden!"
Idet Perikles sagde disse Ord. traadte en
Taare frem i hans Øje.
En Taare i den rolige, værdige Perikles’s Øje!
En Taare i Olympierens Øje! Den virkede som
Noget, der ikke er tænkeligt efter den almindelige
Naturlov. Den virkede overraskende, som et
Vidunder, som et Meteor, som et Guddomstegn fra
Himlen.
Og de, der med egne Øjne havde set,
hvorledes en Taare et Sekund lyste i Perikles’s mandige
Øje. for i det næste Nu atter hurtig at undertrykkes
og forsvinde, de saå paa hinanden med alvorlige
Miner.
10*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
