Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
147
Fjenders Rækker var en Ven traadt frem for med
gnavne og uheldvarslende Ord at anklage hende.
..Du kjender hans Underlighed!"’ sagde Perikles.
,.Hav Taalmodjghed med ham. Du véd. at han
mener det vel med os."
Men Aspasia var fortørnet Og den Tanke,
hun længe havde næret i sit Bryst, om en Gang
at straffe Særlingen for hans Tunges altid
slagfærdige, altid forvovne Frimodighed, vaagnede med
forstærket Magt paa Ny hos den højsindede Kvinde,
medens hun sejrsstolt skred afsted ved sin
Husbonds Side. —
To Mænd fulgte i nogen Afstand Parret med
lurende Blikke; et haanligt Smil spillede omkring
deres Læber, medens de hviskede sammen.
Det var Diopeithes og Oligarken Thukydides.
..Kvinden undslap os!" sagde Oligarken med
et mørkt Blik.
..Saa meget des værre for hende!" svarede
Præsten. ..Du kjender Folket. Hvis hun var blevet
dømt. saa vilde man beklage hende og føie
Medlidenhed med Perikles; men nu da hun er gaaet
fri for Straf, vil man snart sige. at Dommerne dog
har dømt altfor mildt, og at Perikles’s Magt bliver
farligere og farligere, naar man af Venskab for
ham frikjender de Skyldige."
„Triumfér kun for i Dag!" vedblev Diopeithes,
idet han i Afstand knyttede Næven ad Aspasias
Ægtefælle. ..De Pile, som du har afbødet fra din
Hustrus Hoved, skal saa meget des sikrere træffe
dit eget!"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
