Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150
egenlig, at vi er blevne mere oplyste, naar vore
Sæder bliver slettere? Lev vel! jeg gaar foreløbig
over til Salamis!’4
„Skal da vor Lykke afhænge af Stedet?"
indvendte Sofokles. ..Man maa holde ud paa sin Plads.
Det skal, tænker jeg, være den græske Mands
Stolthed, hvilke Sorger og Ulykker der end bryder
ind over ham, urokkelig at blive sig selv tro og
uforandret at bevare sin Modtagelighed for Livets
Glæde og Skjønhed, som den, der virkeliggjør det
Højeste og Bedste ved Menneskelivet i sit eget
Væsens skjønne Harmoni og ikke ved Noget som
helst lader sig forstyrre i en ædel Nydelse af
Tilværelsen."
,.Og naar saa Alderdommen nærmer sig med
rystende Knæ," sagde Evripides, „og Livsnydelsens
Kilder tørres ud?"
„Saa vil jeg give Afkald paa de Nydelser, hvis
Kilder udtørres," svarede Sofokles, „men kun for
at ombytte Mandens glade Livslyst, der endnu
bestandig er ledsaget af en vis Uro, med Oldingens
endnu langt skjønnere, i Sandhed guddommelige
Ro og Glæde, med Alderdommens halkyoniske, af
Skjønheden først ret forklarede Fred."
„Du taler som en Søn af den gode gamle
Tid." sagde Evripides, ..og kommer ikke i Hu, at
vi lidt efter lidt er blevne altfor oplyste, til
saaledes at vedblive et Liv i skjøn, idyllisk Fred og
Glæde."
„Hvad mig angaar," begyndte nu Sokrates
eftertænksomt, „saa finder jeg det vidunderlig sagt
af Sofokles, at vi maa bevare en skjøn Harmoni i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
