Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
158
først har gjort clet af med Ivvindehelten Perikles,
tænker jeg nok, at vi og alle de „violbekransede
Atheniensere" i en Haandevending kan blive
færdige med Narrene, Pølsemagerne, Uldhandlerne
og Garverne!"
Ved disse Kratinos’s Ord lød pludselig bag en
Søjle en skingrende Haanlatter. Man saå derhen
og lik Øje paa den gale Menon, der sad paa Hug
bag Søjlen.
„Se en Gang paa Menon!" udraabte den Yngste
af de tre Komediedigtere. „Den Fyr ser saa pjaltet
og snavset ud, at Evripides uden Tvivl med det
Første vil gjøre ham til Helten i et rørende
Sørgespil!"
Athenienserne lo. Menon skar Tænder og
raabte: „Kjæltringer! violbekransede Kjæltringer!"
Man vilde slaa ham; han pudsede sin Hund
paa Angriberne.
Nu tog man Stene op fra Jorden for at kaste
dem efter hans Hoved, men i det samme Øjeblik
kom Sokrates til, forbarmede sig over Manden og
førte ham ud af Trængselen.
Mængden spredte sig derpaa. Da den vrede
Pamtilos vilde gaa sin Vej, fik han Øje paa
Perikles, gik hen til ham og forfulgte ham den hele
Dag, saa ofte han saå ham, med haanende Ord.
Hen imod Aften fulgte han paa Ny bag efter
ham. „Du er en Tyran ligesom Pisistratos!" sagde
han. „Det er kun paa Skrømt, du opretholder
Folkeherredømmet. I Virkeligheden er det dig
alene, der har Athens Tømmer i sin Haand."
Perikles tav.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
