Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162
lighed mig paa Sinde, og jeg følger bestandig dens
indre og ydre. fremadskridende Udvikling. Og hvor
smaa de Skridt end er, med hvilke den bevæger
sig fremad, haaber jeg, at mine Sanser ikke er
for sløve til at iagttage dem."
..Du er altsaa", sagde Aspasia, „fra selv at
have været Elsker blevet Tilskuer ved og Vidne
om fremmed Kjærlighed?"
..Siden den Dag i Lykeion." svarede Sokrates,
„da du hastig ilede bort fra mig og tilraabte mig,
at jeg skulde ofre til Kariterne, siden den Dag har
jeg ofret til disse Gudinder, men, som det synes,
forgjæves. Mine Læber er ikke blevet finere,
mine Træk ikke skjønnere. Og jeg har endelig
indset, at det sjeldent eller aldrig er givet en og
samme Dødelige at gribe Skjønheden med Aanden
og samtidig nyde den med Sanserne."
Aspasia tvivlede om. at den Flamme, der den
Gang et Øjeblik med saa stor Styrke var blusset
op i den unge Grublers Sind, nu skulde være
fuldstændig udslukket.
Nu syntes hende Tiden kommet til at gjøre
Alvor af den lille Hævnplan, som hun for saa lang
Tid siden havde lagt, til paa Ny at ydmyge og
beskæmme Filosofen.
Listig begyndte hun:
..Hint Øjeblik i Lykeion, som du nu efter saa
lang Tid igjen kommer i Hu, er heller ikke gaaet
mig af Glemme, og, for aabent at tilstaa dig det,
beklager jeg ofte i Stilhed, at jeg uden
Nødvendighed og gaaende ud fra en falsk Forudsætning
den Gang krænkede dig ved at undfly dig og til-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
