Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
169
stancl kaade og frække. Kun de Medlemmer bleve
optagne, som i særlig Grad mente at kunne pukke
paa den nævnte Dæmons Gunst.
For at spotte den nedarvede Skik og Brug,
der i Athen forbød at holde Gilde om
Formiddagen, foranstaltede Alkibiades med sine Fæller
Drikkelag om Morgenen. I sit Overmod lod han
sig af en fortræffelig Maler afbilde med sit Hoved
hvilende i en ung Hetæres Skjød, og hele Athen
strømmede til, for at se Billedet. Han ejede en
Hund. som han holdt meget af, og som han gav
Navnet „Dæmon", og det var i høj Grad snurrigt
at høre, naar han, ligesom Sokrates, talte om ..sin
D a-moll1-.
Men om end den Kaadhed, hvoraf Klinias’s
Søn sprudlede, saaledes endog syntes at ramme
Sokrates, saa hindrede dette ham dog ikke i at
udmærke denne Mand for Alverden som den bedste
og kjæreste af alle sine Venner. Han hang i
Virkeligheden endnu bestandig ved Grubleren og
Sandhedssøgeren med en næsten gaadefuld Art af
Kjærlighed, men rigtignok, som det syntes, uden at
tilstaa ham nogen som helst Indflydelse paa sin
Gjøren og Laden.
Da Alkibiades drog til Potidæa, skete heller
ikke dette uden Biomstændigheder, som gav Folk
nok at snakke om. Han lod sig saaledes
forfærdige særlige Vaaben. Han havde et Skjold af
Guld og Elfenben, og i Skjoldet førte han som et
Slags Vaabenmærke en Eros, bevæbnet med Zevs’s
Tordenkile.
Eros med Tordenkilen! En glimrende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
