Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
171
ikke med nogen Kvinde hellere end med den
mørkøjede Korintherinde, og førte som oftest sine
Venner til glade og kaade Lag i Theodotas Hus.
Hendes Munterhed saavel som hendes Skjønhed
var Krydderiet i det Bæger af overskummende
Ungdomslyst, som Alkibiades og hans Fæller tømte.
Men Theodota blev ikke bestandig ved at
’n ære saa munter, som hun havde været i
Begyndelsen af sin Omgang med Alkibiades.
Ynglingen var altfor skjøn, til at et Kvindehjerte, selv
om det aldrig havde elsket, og om det end havde
forsvoret Kjærligheden for bestandig, ikke dog
tilsidst maatte betale Glæden ved hans Omgang
med sin Frihed.
I Begyndelsen havde hun brudt sig lidet om,
at hendes unge Ven ogsaa smilede til andre
Kvinder og Hetærer i hendes Nærværelse. Hun havde
selv, naar han med Kallias og Demos holdt Gilde
hos hende, samlet unge og smukke Veninder i
sit Hus.
Men snart troede den unge Ithyfallerhøvding
ikke uden Misfornøjelse at bemærke, at
Korinther-indens Væsen mere og mere forandrede sig. Hun
syntes eftertænksom, alvorlig; hun sukkede ofte;
hendes muntre Ømhed syntes ligesom at skrante
under en Slags Lidenskab, under en vis Heftighed;
krampagtig omfavnede hun undertiden sin Elskede,
som om hun vilde holde ham fast for bestandig,
mange Taarer rullede ned i hendes Kys, og naar
nu Alkibiades for hendes Øjne smilede til en anden
Kvinde eller endogsaa kjærtegnede denne, saa bleg-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
