Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172
nede hun, og hendes Læber fortrak sig i
Skinsygens Krampe.
Denne Forandring i Theodotas Væsen var ikke
efter den Overmodiges Smag, der overalt
skjænkede sig Glædens Bæger fuldt, drak det ud og
igjen gik sin Vej.
Forbi var det nu med Theodotas Skjønhed,
forbi med hendes Trylleri. Hendes Væsen forekom
nu Ynglingen trist og bedrøveligt.
Undertiden overgav hun sig til sin opbrusende
Skinsyge og udfordrede hans Vrede, men han tilgav
hende dog langt snarere dette end det Overmaal
af sværmerisk, taareblandet Ømhed, hvormed hun
plagede ham.
Hun svor, at hun elskede ham og tilhørte ham
alene. Det var ham ligegyldigt. Den udelukkende
Besiddelse af en enkelt Kvinde, som er den højeste
Fornødenhed for den modne Mands Hjerte, er
værdiløs og besværlig for den drengeagtige
Kvindejæger.
Alkibiades sagde til Theodota:
„Siden du har begyndt at plage mig med dine
taarefyldte Kjærlighedsklager, begynder du at blive
mig utaalelig. Du véd ikke, hvor hæslig en Kvinde
er, der i Stedet for bestandig at fortrylle ved
straalende Munterhed og smilende Ynde, lader sit
Ansigt skæmmes af Skinsygens Krampetrækninger;
der oversvømmer sine egne, ja endogsaa sin
Elskers Kinder med hede og salte Taarestrømme
og, efter at være blevet en Furie, slaar om sig
med lidenskabelige Anklager. Du morer mig ikke
længer, Theodota! Du kjeder mig! Meel bedrøve-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
