Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
173
lige Klager og lidenskabelig Heftighed fængsler
du mig ikke; dermed nærer og forværrer du kun,
hvad der mishager mig. Skal jeg være den, jeg
har været, saa vær du ogsaa igjen den, du har
været!"
Hun bestræbte sig for at synes munter. Men
det mislykkedes hende for det Meste. Naar da
Alkibiades vred forlod hende, saa ydmygede hun
sig, overdængede ham med Budskaber og Breve,
ilede til ham, bønfaldt ham, ja lod sig mishandle
af den Overmodige.
En Dag kom Sokrates til sin unge Vens Hus
og saå Kvinden ligge opløst i Taarer udenfor den
ubønhørlige Ynglings Dørtærskel.
Hun saå op paa ham og gjenkjendte den Mand,
som en Gang havde holdt en saa besynderlig
Lovtale over hendes muntre „Selvopofrelse". Hun var
ikke længer i Stand til denne Selvopofrelse. Hun
krævede, hvad hun den Gang gjerne gav Afkald
paa: at finde Gjenkj ærlighed hos den, hun elskede.
Jamrende klagede hun sin Sorg f’or Sokrates. Han
talte trøstende til hende og førte hende hort.
Derpaa vilde han vende tilbage til Alkibiades,
for at gaa i Forbøn for Kvinden hos ham. Men
han var saaledes hensunket i Tanker, at han, efter
at have naaet til Alkibiades’s Dør, ikke traadte
ind men grublende blev staaende, og da Alkibiades
gik ud, traf han Vennen paa Tærskelen.
„Hvad tænker du paa?" spurgte han.
„Lige nu", svarede Sokrates, „troede jeg igjen
at være kommet paa Spor efter Kjærlighedens
Væsen. Jeg troede et Øjeblik at have fundet, at
Aspasia. IH. 12
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
