Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-203
Ynglingens Tanker forvirredes, hans Hoved
begyndte at smerte ham; med sine kraftige Arme
banede han sig Vej gjennem Vrimlen og slog ind
paa Hjemvejen.
Efter at have naaet Perikles’s Hus. listede
han sig ubemærket op paa Tagterrassen, der i
dette Øjeblik var fuldstændig forladt. Dér satte
han sig ned paa en lille Stenbænk, tog Satyrmasken
af sit Ansigt, lagde den ved Siden af sig og
hensank i dybe Tanker.
Hans Træk havde antaget Udtrykket af en dyb
Tungsindighed. Han syntes at bære en hemmelig
Sorg i Brystet. Naar han skyede Dionysosfestens
høje Glædestummel, saa laa Grunden maaske ikke
blot i hans Uvillie mod en saadan Lystighed
overhovedet, men i en Ængstelighed, der med ethvert
dybt og mægtigt Indtryk pludselig bemægtigede
sig hans Sjæl.
I lang Tid havde Manes siddet saaledes og
med Satyrmasken ved Siden af sig paa Bænken
stirret eftertænksomt og sørgmodig imod Gulvet.
Da stod pludselig x^spasia for ham.
Forskrækket hævede han Hovedet. Tavs saå
Husets Herskerinde ham et Par Øjeblikke ind i
det tungsindige, mørke Aasyn. Derpaa begyndte
hun med venlige Ord:
,.Hvoraf kommer det, Manes, at du saaledes
forsmaar dine Jevnaldrendes Fornøjelser? Føler
du Intet i dit Blod af det, der driver de Andre til
at glæde sig ved den skjønne, flygtige, aldrig
tilbagevendende Ungdomstid?"
Manes saå truffet imod Gulvet og svarede ikke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
