Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-207
den arkadiske Pige. I det første Øjeblik for Noget
ligesom en Glædesstraale over hendes Ansigt. Men
pludselig saa hun, ligesom grebet af en ny Tanke,
igjen alvorlig imod Gulvet, hun blev bleg, hendes
Bryst begyndte at arbejde, en Taare stjal sig
skjæl-vende frem over hendes Øjenhaar.
„Sig rent ud," vedblev Perikles, „hvad du
ønsker og hvad du mangler i dette Hus for at være
munter og glad. Der er sikkert Noget, som du
savner." — Perikles udtalte disse Ord i en
indtrængende Tone og saå, idet han ventede paa
Svar, Pigen ind i Ansigtet.
„Ønsker du at forlade dette Hus?" gjentog han.
Kora rystede stum og sørgmodig paa Hovedet.
„Dit Tungsind synes altsaa ikke at have nogen
Grund," vedblev Perikles, „og at være en
Melankoli, der som en Slags Sygdom angriber dit Sind.
Bekæmp den, mit Barn! Giv dig ikke uden
Modstand hen til dens Magt. Se, ogsaa mig vil det
onde Lunes Dæmon undertiden gribe, men jeg
kæmper med ham. Livet maa være lyst og
muntert og en Glæde for os; thi var det ikke det, saa
maatte vi jo misunde de Døde. Stræber da ikke
alle Mennesker efter at være glade og lykkelige
og efter at fryde sig med hinanden over
Tilværelsen? Hvorfor søger du Ensomheden? Vil du
da ikke ogsaa være glad og lykkelig?"
Paa Ny slog Kora trohjertig Øjnene op imod
Perikles og sagde nølende:
„Jeg er lykkelig, naar jeg er alene!"
„Forunderlige Barn!" udraabte Perikles.
Han saå tavs og grublende paa hende. Hun
14*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
