Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Derpaa rejste den største Del af Selskabet sig
og steg op ad Trappen til Husets Tagterrasse.
Men her mødte et Syn dem, der paa Ny fyldte
deres Bryst med Rædsel.
Manes gik paa en høj fremspringende og noget
skraanende Kant af Taget, lige ude ved den yderste,
bråt affaldende Rand, paa et Sted, hvor kun en
Søvngænger kunde gaa med lukkede Øjne, men
enhver Vaagen svimlende maatte styrte ned i Dybet.
Imidlertid vare ogsaa de øvrige Husfæller ilede
til paa Efterretningen om, at Manes gik i Søvne.
Ogsaa Perikles viste sig.
Da han fik Øje paa Ynglingen, gyste han og
sagde:
..Hvis han i dette Øjeblik vaagner, styrter han
redningsløs ned i Dybet. Men det er umuligt at
nærme sig ham her paa dette Sted!"
Just som Perikles sagde disse Ord, kom ogsaa
Kora ilende til.
Dødbleg af Skræk, med de store runde Øjne
vidt aabne og med det opløste Haar flagrende
omkring Ansigtet, stirrede Ivora paa Søvngængeren.
Da hun hørte Perikles’s Ord, for hun et Øjeblik
gysende sammen, men i det næste styrtede hun
sig som bevinget hen til det Sted, hvor Manes
vandrede, svang sig op paa den fremspringende
Kant, gjorde med sikker Fod, uden at svimle,
nogle Skridt ned ad den skraanende, farlige Vej,
greb Yrnglingens Haand, rev ham bort fra den
yderste Rand og slåp ham ikke, før hun havde
ført ham tilbage til et Sted, hvor de følte det faste
Tag under sig.
Aspasia. III. 15
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
