Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-222
Først da Manes var frelst, overvældede
Svimmelheden hende, og afmægtig sank hun sammen
for Fødderne af Vennen, der imidlertid var vaagnet
og havde slaaet Øjnene op.
Nu var det Manes, der fuld af Angst greb
Pigen og i sine Arme bar hende videre, indtil hun
igjen fik sin Bevidsthed tilbage og, halvt forskrækket,
halvt undselig, rødmende løb sin Vej.
De forsamlede Gjæster havde med studsende
Øjne fulgt denne Scene. Nu omringede de Manes
og førte ham under lystige og opmuntrende Tilraab
ned i Peristylen.
Kun Perikles blev et Øjeblik tilbage med
Aspasia.
„Jeg beklager," sagde Perikles til Aspasia,
„at Sokrates ikke fik denne Scene at se!"
„Hvorfor beklager du dette?" spurgte Aspasia.
„Han vilde nu vel endelig", svarede Perikles,
„mene at have faaet at vide, hvad Kjærlighed er."
Aspasia tav et Øjeblik og saå Perikles
forskende ind i Ansigtet. Derpaa sagde hun: „Og du?"
Perikles svarede:
„Dette Par beskæmmer og forvirrer mig en
Smule. Det er, som om det vilde sige: Træd bort
fra Skuepladsen, I To, og gjør Plads for os!"
Endnu en Gang saå Aspasia en Stund Perikles
ind i det tankefulde, alvorlige Ansigt. Derpaa
sagde hun:
„Du er ikke længer nogen Græker!"
Ringe i Tal vare de Ord, som her bleve
vexlede, men af dyb Betydning. De faldt tungt i
Skjælm ens Vægtskaal.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
