Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-223
Meel clem aabnede der sig ligesom en hemmelig
Kløft imellem to store, en Gang saa skjønt og
inderlig forbundne Sjæle.
Nye, mørke og formørkende Magter. Tvivlens
og den indre Tvedragts Dæmoner, holdt deres
længe forberedte Indtog i Perikles’s Sjæl.
Med denne korte Ordvexel afsluttedes den
langsomme, lydløse Sammenstyrtning af noget Stort,
Skjønt og Herligt. —
Efter de Ord: „Du er ikke længer nogen
Græker!" havde Aspasia med et halvt fortørnet,
halvt medlidende Blik vendt sit Ansigt bort fra
Perikles.
Begge steg tavse ned. Perikles gik til sit
Værelse, Aspasia tilbage til Gjæsterne.
Imidlertid havde det lystige Selskab forgjæves
bestræbt sig for at fastholde Manes og omvende
ham til den glade Guds Kultus. Han havde revet
sig løs og var vendt tilbage til Husets indre
Værelser.
Nu fortabte man sig en Tid lang i Samtaler
om Kora, beundrede hendes Mod eller snarere den
mærkværdige Magt i en Følelse, Stemning eller
Lidenskab, under hvis Indflydelse hun havde handlet,
af hvilken hun ligesom blindt og bevidstløst var
revet med, og som for alle de Tilstedeværende
næsten havde Præget af en uløselig Gaade.
Nu begyndte ogsaa Alkibiades at udtale sin
Beklagelse over, at Sokrates ikke havde overværet
denne Scene.
„Hvilken Nydelse", sagde han, ..vilde dette
ikke have været for Grublerens og Sandhedssøgerens
15*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
