Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-232
Alkibiades og hans Fæller paa Festens Højdepunkt
i Perikles’s Hus hævede deres Bægere til Ære for
Glædens straalende Dronning — i det samme
Øjeblik dø de Fidias i Fængslet, i det samme Øjeblik
udaandede Parthenons udødelige Mester — efter
allerede i lang Tid at have lidt af en fortærende
Sygdom — sin store Sjæl.
Men i denne Nat, i hvilken den ædleste
Grækersjæl, den atheniensiske Storværkstids Midtpunkt,
udslukkedes i Fængslets Mørke, og i hvilken Aspasia
tilraabte Perikles de Ord: ,.Du er ikke længer
nogen Græker!" — i denne Nat var det, som om
der ikke blot aabnede sig en Kløft imellem
Perikles’s og Aspasias Hjerter, men som om selve
Hellenerverdenen skjælve de i sin Grundvold, som om
Hellas’s Stjerne formørkedes; og sammen med
Uglens Sejrsskrig fra Parthenon klang der ligesom
en skadefro Fnisen af onde Dæmoner gjennem
Luften over Akropolis’s Top.
Erekthevspræsten vaagnede ved Ugleskriget
paa sit natlige Leje. Det var ham, som om
Ugleskriget lød: „Op, din Tid er kommet!"
Og Dæmonerne hviskede til hinanden: „Nu
er endelig Magten vor! — Kom! lad os slaa ned
paa Athen, ned paa Hellas!"
I Spidsen for denne Skare af Ulykke dæmoner
fløj Tvedragten og Pesten.
Den sidste bredte sine sorte Vinger ud og fløj
foran alle de øvrige, hen over Atheniensernes
nattemørke, men af bakkantisk Larm gjenlydende
Stad.
Den spejdede efter Stedet, hvor Festens Jubel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
