Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2G1
ledes han, grebet af den fremadskridende Tids
inderste Liv og Bevægelser, anelsesfuldt sporede
en ny, mørk og alvorlig Fremtid, hvorledes han
tavst skjulte sine dybeste Følelser, indtil han
ophørte at være en Hellener i den skjønne
Kvindes Aand og Mening, med hvem han havde
sluttet det frejdige Kjælighedsforbund. og indtil
han. efter i sin egen Sjæl at have gjennemlevet
Hellenismens Udviklingsgang, bukkede under for
ulægelige, mørke Anelser og med sit Fædrelands
Magt og Storhed selv sank sammen.
Som Aspasias Øje hang ved den afsjælede
Perikles’s Aasyn, saaledes stirrede Sokrates ubevægelig
ind i den blege Kvindes Ansigt.
Hun forekom ham som det legemliggjorte
Hellas, der sørgende sad ved den ædleste af sine
Sønners Baare.
Men hvor bleg og alvorlig skuede dette en
• Gang saa glade Hellas nu ikke ud af den skjønne
Kvindes Træk!
Nu hævede Aspasia sit Hoved, og hendes Øje
mødte Sokrates’s. Det var et langt, langt Blik.
hvori Aspasia og Sokrates mødtes.
Det var et langt. dybt. alvorligt Blik, og intet
Ord vilde kunne udtømme de Følelser, der mødtes
i dette lange Blik.
Ikke en Lvd kom over Læberne, kun dette
ene Blik blev vexlet imellem de To.
Derpaa forsvandt Sokrates. Som en
spøgelseagtig Skygge var han dukket op foran Kvinden —
lydløs gled han hort. Ensom sad igjen den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
