Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-267
Paa Ny rørte en gaadefuld Trang sig i
Sokrates’s Bryst. Han betraadte den ham bekjendte
Mands Hus.
Barnet laa i Peristvlen i Ammens Arme. En
højtbedaget Olding, der lignede en Seer eller en
Præst, bøjede netop sit snehvide Hoved ned over
det og betragtede det opmærksomt. Ogsaa Sokrates
betragtede Barnet, der havde en bred skjøn Pande,
en Tænkerpande, og hvis Ansigt allerede syntes
præget af en mild, høj. mer end barnlig Alvor.
Pludselig kom en Bi flyvende — en Bi fra
det nærliggende Hvmettos — en af de navnkundige
attiske Bier. Den kom flyvende, summede
omkring Barnet og strejfede et Øjeblik dets Læber
let og uskadelig, ligesom k}*ssende. Derpaa fløj
den atter sin Vej.
Ved dette Syn sagde den gamle Seer:
„Hy-mettosbiens Kys er et Te<?n f’ra Guderne. Fra
dette Barns Læber skal Ordet en Gang flyde sødt
som Honning!"
Synet af Barnet greb Sokrates forunderlig.
Han formaaede ikke at forklare sig selv, hvad han
følte. Men Fremtiden vil løse Gaaden.
Den Dreng, der ligger her for den hvileløse
Sandhedssøgers Øje, vil som Yngling forkynde et
nyt Evangelium.
Hans Læber vil flyde med attisk Honning. Men
med den sødeste Veltalenhed vil han
prædike den bitreste Lære.
Han vil lære, at Legemet er et Fængsel for
Sjælen, og at Sjælen maa rive sig løs fra det og
kæmpe sig op imod det Overjordiske. Han vil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
