Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
224
Som man vil se ved sammenligning af de to sidste eksempler,
blir resultatet det samme, enten vi gaar frem efter den progressive
eller den retrograde methode.
Den sidste methode er sjeldnere benyttet i praksis; den kan an
vendes, naar man har at udregne kontokuranter med übestemt af
slutningsdag.
Istedetfor at aabne en kontokurant med saldo pr. den sidste
kontokurants afslutningsdag, f. eks. 31. december sf. aar) som i de
foregaaende eksempler, kan man rykke saldoen 1 dag frem, altsaa
til aabningsdagen, og sige saldo pr. 1. januar.’") Man kun iagt
tager ved optcellingen af rentedagene at tcelle jaaledes : f. eks. Iste,
2den, 3die –- 3 dage, istedetfor fra 31. til 1., fra 1. til 2., fra 2.
til 3. – 3 dage.
Endvidere er det meget almindeligt at bruge afkortede rente
tal istedetfor fu lde, forn benyttet i foregaaende eksempler. I
regelen afkorter man ved at kaste de to sidste tal bort, hvis de
er under 50; er de 50 eller derover, forhsies det sidste af de gjen
vcerende tal med !..
Idet vi gaar over til kontokuranter med samme rentefod for
debet og kredit, men skiftende, skal vi til anskuen af ovenstaaende
benytte afkortede rentetal og anfsre begyndelsessaldi pr. kontokw
rantens aabningsdag. Ved optcelling af rentedage for andre poster
gaar man frem forn tidligere og enten ikke tceller selve forfaldsdagen
med eller siger fra f. eks. 10. til 11. –- 1 dag osv.
Er der mellem parterne overenskomst om skiftende rentefod
i kontokuranten, d. v. s. at der i et vist tidsrum beregnes den
rentefod, i et nceste tidsrum en anden rentefod, faa gaaes der frem
paa mange maader, hvoraf dog flere er mindre korrekte.
F. eks. regnes der ofte rente af rente i et og samme aar,
idet saldoen af renterne for fsrste termin tillcegges faldoen af posterne
den dag, rentefoden stifter, hvorefter der af denne saldo (altsaa inkl.
renterne) regnes renter til nceste termin o. s. v.
Hvis der ikke er speciel overenskomst mellem parterne om, at
renterne stal regnes stig, er denne rente af rente beregning util
ladelig, da nemlig rentefoden forudscettes at gjcelde p. a.
*) Det fial bemerkes, at denne fremrykning af saldoen er ukorrekt; men
det er ikke destomindre meget benyttet i praksis.
Eks. Fulde rentetal 75 845 afkortes til 758.
„ 75 863 „ „ 759.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
