Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IOO
Af en Tale, holdt 1804.
Man beskylder vor Tids Ungdom for Mangel paa
Agtelse mod de Ældre.
Forfædrene opdroge deres Børn strengere, lod dem
lære mindre, men gaa frem næsten uden Veiledning ad
Erfaringens langsomme, men sikre Vei. Derved blev der
større Afstand mellem Manden og Drengen; thi denne
saa op til hin som til et høiere Væsen, han ikke alene
agtede, men frygtede.
Anderledes maa Forholdet være i vore Dage, da
Drengen ikke alene møder Forældrenes ømmeste Pleie,
men endog ved Samtaler og Bøger tydelig indskjærpes
de Sandheder, som ere udsprungne af meer end een
Mandsalders Erfaringer; da han, inden han selv kan handle,
giøres bekiendt med, hvorledes han skal undgaa
Feil-trin og Forsinkelser paa hans Livsbane, da han seer
Faderen anvende sine yderste Skierv og ofre sine kiæreste
Fornøielser for at giøre hans Opdragelse säa fuldkommen
som mulig.
For den saaledes blidt i alskens Kundskaber
opdragne Yngling er det let at oversee den store Afstand, der
ligefuldt er mellem ham og Manden, han konfunderer
nemlig let det at vide med det at kunne handle.
Drengen kan ved omhyggelig Opdragelse bringes til at
vide sikkert, men kun Manden, den modne, den erfarne
Mand, kan handle sikkert og kraftigt.
Ifald det ikke bliver giort tydeligt for Ungdommen,
at de Kundskaber, man har meddelt dem, ingenlunde
kunne giøre dem til Mænd, men alene kunne giøre dem
dygtige til, naar deres Tid engang kommer, — at blive
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
