Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
177
[Dette Digt, der i Samlingen benævnes : Til Selinde fra
hendes Ven, der foer ud paa Havet, er udentvivl noget af det
mest poetiske, Sneedorff har skrevet. Det begynder med at dvæle ved
Afskeden fra hende:
0 ! Selinde, du skal være
Stolt og modig af din Ven,
Thi han gaar en Vey til Ære,
Og hans Hierte elsker den.
Digteren er selv glad ved at gaa tilsøs :
Se han priser af sin Evne,
Himlens Forsyn, som ham bød
Stolt igjennem Havet stevne
1 sit Kald og for sit Brød.
Han bebreider hende derpaa, at hun ei magter at fatte » Orlogs«
livets stoute Lyst,c medens for Sømanden:
Blot en enkelt Lyd af Braget
Mellem Skibets haarde Træer,
Blot en Zephyrs Spøg med Flaget
Ham uskrømtet Vellyst er.
Derpaa skildrer han Sømandens dybe Følelser og antyder, at han
lider under mørke, tunge Tanker; men ryster saa »disse skumle
Billeder« af sig igjen og siger:
Jeg vil staa og jeg vil træde
Hver en Hindring med min Fod
Og min Latters vilde Glæde
Skal fortælle, at jeg stod,
At jeg stod og vandt og spotted
Hele Nattens fule Hær.
Lumsk og glubsk og sammenrotted
Flyer den dog, hvor Kiæmpen er.
Der findes i dette Digt mange kraftige Lignelser, der giver slaaende
Billeder af, hvad Forfatteren vil beskrive. Saaledes føier man sig
virkelig tilsøs under en frisk Kuling og i deiligt Solskinsveir, naar
man læser:
Thi naar Bølgerne gaa blanke..
Svøbt i Straaler, skiult i Guld,
C.I.Anker: Om H. C. Sneedorff. 12
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
