Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
184
[Sangen omtaler, hvorledes »Herremand, Præst og Borger» samles
i Klubben :
Der nyde de Landets gode Ting,
Men glemme ey Brødres Harme,
Thi ganger end Bægeret tidt omkring,
Gaar Bøssen dog med — for de Arme,
Samt hvorledes de der holder Fest ved visse Anledninger, f. Ex.
naar Manden æres for egen Daad, naar Bonden kaldes frem til Odel i
Landet,
Naar Sandhed tør tales rundt om Land,
Men Nidvisen straffes paa Stande,
Naar Folket er frit og hver ædel Mand
Er adlet i Skioldungens Lande,
Naar Komet føres frit ind, kort, naar Hedenolds Uvaner overvindes.
Saadanne frisindede Tanker, nedskrevne i et af Ottiaarene i forrige
Aarhundrede, viser, at den unge Digter har været forud for sin Tid.
Broderen Frederik Sneedorff havde de samme Anskuelser].
I Minerva for 1797 findes et Sørgeqvad over en af
hans yndede Læresønner: Paa Sølieutenant Smiths
Grav.
Mærkeligt er det, at den herlige 2den April, hvis
Storhed han med sit stolte Sømandshierte saa levende
følte, ikke havde ham blandt sine Sangere, at han ikke
hævede sin Røst og ikke var med at flette
Laurbærkrand-sen til hans høyagtede Vaabenbrødre, hvis Færd og Daad
lød saa begeistret fra hans svulmende Hierte og som det
var min stolte Nydelse at høre forkyndes af hans
sagkyndig veltalende Læber.
Jeg veed det dog, det var kun hans Stilling i Staten,
som kan have hindret ham i at synge, hvad hans Siel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
