Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
185
var saa fuld af. Maaskee fordi han, stolt beskeden, følte,
at denne Dags Glorie omgav hele det stolte Heltetræ,
hvoraf han selv var en for fremstaaende og greenrig Arm
til at kunne dølge sig’ og at en Deel af denne Glands
hvilede paa ham.
Kan nu hine Stykker være nok til at hævde ham
Navnet af Digter? Vor Storm har sagt: »Hvor lidt
skrev Perseus og blev udødelig?«
Skulde imidlertid hans poetiske Arbeyder ikke holde
den fornødne physiske Vægt paa Literaturens omjusterede
Vægtskaal, saa bevare man dem i det mindste som
Manuskript for hans, vor Samtids og Danner Ærens Venner.
Til Indskrift paa det første Blad vil jeg da foreslaa
enten, hvad han med sanddru Haand skrev paa Ewalds
Gravminde:
Salig er den Mand, hvis Roes er i Sandhed,
Det er Sandhed, at han var en ædel Skiald.
Det er Sandhed, at han nedlagde sin Harpe
ligesaa ubesmittet som Kong David sin.
Eller:
En Qvist af den Egekrands,
Fædrelandet bandt hans Minde,
Slynger sig om hans henlagte Harpe.
Hæder og Fred med hans Navn!
Med dette Vers afslutter Professor Rahbek sin
Bedømmelse af Sneedorffs digteriske Virksomhed.
Først flere Aar derefter, formentlig 1832, udgav han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
