Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
188
Sneedorff fordærvede paa denne Vey et meget lovende
Natur-Anlæg.
Side 56: I Ewalds Skole opkom den ufordragelige,
med Edda-Billeder forsatte Barde Sang, der findes mellem
Digtene over Indfødsretten, og som andetsteds, i H. C.
Sneedorffs Poesi, stiger til en rasende Teutonisk Lurgang,
hvis Toner maa have giort en egen Virkning i det
fredelige, stillesiddende Folk.
Side 70, hvor Welhaven taler om de Haandskrifter,
han har seet i det danske Literaturselskab, siger han
bl. a.: H. C. Sneedorff var Selskabets største
Enthou-siast.
I det vakre Digt: Havfrusukket, som Jens
Baggesen skrev ved Admiral Sneedorffs Død, viser han
sin Sympathi for dennes Digte ved at optage det første
Vers af Sneedorffs Elegie i Anledning af Henrik Gerners
Død, idet Baggesen kun ombytter Pronominerne mit og
jeg med: dit og du. Han siger nemlig:
Men det blev og dit Kald ved festelige Sangé,
At mane Sorgen frem om Dannebroges Mænd,
Naar de forlod den underlige trange,
Men stolte Vey. Du kiendte den.
Ved nu at sige Farvel til Sneedorffs Digte, tør jeg
udtale som min Overbevisning, at han selv vistnok aldrig
har tænkt sig, at hans Digte nogensinde skulde blive
samlede eller udgivne. Han tillagde dem i den sidste
Halvdel af sit Liv ikke Betydning nok til at paaagtes af
Efterslægten. Naar jeg alligevel har troet at burde op-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
