Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88
ikke var sluttet Laug eller noget andet særligt Privilegium,
skulde det være Enhver, der tog Borgerskab, tilladt at er-
nære sig lovligt, som han vil, ved Haandværk, Handel eller
Fabrik. Hos de øverste Regeringsmyndigheder synes Stampes
Ideer ikke at have mødt nogen Modstand, og General
Land Økonomi og Kommercekollegiet udtalte sig i en
Skrivelse af 31te December 1760, der bl. a. er underskrevet
af begge Bernstorfferne, med største Anerkjendelse om Stam-
pes Betænkning1). Derimod vare de stedlige Autoriteter
gjennemgaaende velvilligt stemte mod Laugsvæsenet og
viste sig temmelig tungnemme ved Forstaaelsen af de nye
Bestemmelser2), ligesom Laugene selv naturligvis ikke vare
tilfredse. Urtekræmmerne gjorde nye Anstrængelser efter
Christian YII.s Tronbestigelse men bleve kort afviste, og
ikke bedre gik det Handskemagerne og Bagerne, Malerne
og Guldsmedene3). Stampe greb iøvrigt enhver Leilighed
til at drage Omsorg for, at Udgifterne ved Laugene bleve
formindskede og Stridigheder mellem dem forebyggede4).
Paa tilsvarende Maade tog Stampe kraftigt til Gjen-
mæle mod Kjøbstædernes smaalige Monopolaand lige overfor
Landet. „De bedste Privilegier, nogen Kjøbstad kunde og
’) Efter en Ytring om, at Kollegiet „med særdeles Fornøielse" har læst
Betænkningen, hedder det „Vi finde derudi hans Tanker, Overlæg
og Forslag i denne Materie saa grundig, fornuftig og retsindig af-
fattede, at aldeles intet derimod kan være at erindre, og da de saa-
ledes efter de sundeste principia til publici Nytte ere indrettede,
saa skulle vi eragte, at den Nærings Mangel, de Misbrug og den
Fornærmelse, som de fleste Laug have in publico foraarsaget, ikke
ved et bekvemmere Middel er at rette eller forandre end ved det
Forslag, som Generalprokurøren saa vel overlagt og med saa god
Indsigt gjort haver. Det beroer da altsaa paa Eders høigrevelige
Excellences (Holstein) nærmere behagelige Godtfindende de behø-
vende Expeditioner derefter at lade besørge.’’
3) Erkl. 3. 498, 539, 665.
3) Reskr. 4 Dec. 1767, Erkl. 4. 222 og 663, 3. 529, 5. 56. Jfr. dog om
Tobakspinderlauget 4. 302.
4) Erkl. 3. 179, 284, 486.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
