Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
91
taget et mægtigt Opsving under den bestaaende Ordning,
og det maatte set fra et rent økonomisk Standpunkt være
en betænkelig Sag at røre ved dens Grundpiller: Hoveriet
og Stavnsbaandet, og anses som tvivlsomt, om en Afskaf-
felse eller Begrænsning af disse Institutioner vilde i alt
Fald i en nær Fremtid gavne det almene Bedste. Det, som
under denne Uvished afgjørende maatte bringe Yægtskaalen
til at hælde til Reformernes Side, nemlig at Bondens fak-
tiske Trældomx) var stridende mod Personlighedens sædelige
Krav og ved intet økonomisk Hensyn kunde gjøres beret-
tiget, var for Stampe en fremmed Tanke. Man kan i hans
Udtalelser finde Beklagelser af Bondens ufrie Stilling og
Erkjendelsen af Ufrihedens slappende og sløvende Indfly-
delse2), men Ideen om Personlighedens selvstændige Beret-
tigelse overfor det almene Yel kommer intetsteds frem. Af
hans mangfoldige herhen hørende Ytringer kan f. Ex nævnes
hans Udvikling af Grundene, hvorfor Stavnsbaandet ikke
bør udstrækkes til Kvinder3). Det er ikke, siger han, fordi
man da maaske vilde komme til at mangle Tjenestepiger i
Kjøbstæderne, heller ikke fordi det vilde foraarsage almin-
delig Misfornøielse i Bondestanden, og heller ikke fordi det
vilde være et nyt System uden mindste Sammenhæng med
det mandlige Stavnsbaand, men det, som fornemmelig
bestemmer ham, er, at Folkemængden hindres ved for
stærke Trældomsbaand, for hvilken Sætning paaberaabes
Erfaring og „næsten alle økonomiske Skribenter."
Efter dette Standpunkt kan man ikke undres over, at
han 1756 erklærer:4) „Hvilket der mest kommer overens med
’)’ At Bønderne ikke retligt vare Vornede, har Stampe flere Gange
udviklet, men at de faktisk omtrent vare stillede som Vornede, er-
kjendte han, Erkl. 2. 623.
J) Jfr. f. Ex. Erkl. 1. 255 „Stolte og kæphrtiede Bønder ere i Almin-
delighed at foretrække for forsagte, nedslagne og trævne Bønder."
3) Erkl. 3. 578.
4) Erkl. 1. 652.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
