- Project Runeberg -  Henrik Stampe /
121

(1891) [MARC] Author: Johan Henrik Deuntzer
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

121
gjøres ved Resolution, synes Grunden alene at være, at den
enes Sag er klar, men den andens ikke1). Stampe har selv
kun vedkjendt sig den almindelige Undtagelse2), at Adgang
til Domstolene afskæres, hvor den yderste Nødvendighed
eller det almene Vel kræver det, og det var muligvis i
Henhold til en noget vid Anvendelse heraf, at han paa den
engelske Ministers Begjæring foreslog3) at standse al videre
Procedure i en Sag, da „Ingen uden Englændere derved
kunne anse sig fornærmede"4), og at han fandt det rigtigt
ved kgl. Resolution at hjælpe en fransk Skipper, der gjennem
den franske Gesandt klagede over at være afpresset enorme
Retsgebyrer af den bekjendte Byfoged Hesselberg i Vest-
indien 4).
I kriminelle Sager ere de omtalte Grundsætninger heller
ikke fastholdte i deres Renhed, om end Undtagelsestilfældene
ikke synes at være fuldt saa talrige som i civile Sager.
Saaledes har Stampe f. Ex. indstillet5), at en Person, der
var beskyldt for crimen læsæ majestatis og Blasfemi, uden
videre Undersøgelse og Dom skulde hensættes til Arbeide i
Fredericia eller anden fraliggende Fæstning, uagtet de frem-
førte Beviser ikke vare aldeles feilfri, og det var uvist,
hvilken Straf der ved Dom vilde være bleven paalagt ham.
Hensynet hertil havde dog den Virkning, at den Anklagede,
skjøndt Resolutionen skulde lyde paa livsvarigt Frihedstab,
efter nogle Aars Forløb skulde løslades, hvis han opførte
sig godt. Denne Afgjørelse beroede væsentligst paa den i
Datiden almindelige Ide, at Statens Vel udkræver, at visse
særligt oprørende Forbrydelser holdes udenfor Almenhedens
Kundskab; man maa ikke bringe Folk til at tænke, at de
’) Erkl. 2. 618 jfr. 5. 118.
a) Erkl. 2 16, 362.
3) Erkl. 3. 419.
*) Erkl. 3. 226.
5) Erkl. 2. 7.
16

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 07:56:30 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hstampe/0129.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free