Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Første Barndoms-Aar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
7
nederste Lektie var en brav Hører, som vandt Henriks
Hjærte, saa han regnede de halvandet Aar, han tilbragte
dér, til de gladeste i sin Barndom. Ganske anderledes blev
det, da han rykkede op i den næste Lektie; Høreren var
en ubehagelig, indesluttet Person, og der udviklede sig
snart et Misforhold mellem ham og den særdeles
ejendommelige Dreng. En Dag havde denne mod Sædvane
ikke lært sine Lektier, og da Turen kom til ham, tilstod
han det aabenhjærtigt; og i den fortrolige Tone, som han
havde været vant til overfor den tidligere Hører, lovede
han, at han nok skulde lære det til den næste Dag.
Læreren sagde intet, men da Skoletiden var til Ende, befalede
han Steffens at gaa ovenpaa og hente Riset. Han anede
ikke, at det var til ham selv. Saa fik han for første Gang
Tugtelse, og han skriver selv derom: "Det piskede mig
ud af min Barndoms Paradis og berøvede mig den
ubetingede Tillids Uskyldighed". Hvor mange er det ikke gaaet
som han!
Han blev naturligvis derved drevet ind paa Trods og
blev ligegyldig overfor Lærerens Fordringer; hverken
Trudsler eller Prygl, som nu stadig vankede, hjalp mere. Men
da han var en stærk og levende Natur, sank han ikke
sammen, men i Hjemmet læste han flittigt, og i Skolen
hørte han opmærksomt efter; ja han blev i Grunden
derved dreven ind paa Selvstudium. Høreren forbittredes
bestandig mere paa Drengen, der aldeles ikke bekymrede sig
om de foresatte Lektier. Tilsidst gik det saavidt, at
Læreren en Dag havde kastet Steffens om paa Gulvet, holdt
ham i Haaret og sparkede ham. I samme Øjeblik
aabnedes Døren fra Mesterlektien, og Rektoren, der den Dag
var bleven noget tidligere færdig end ellers, traadte ind og
blev Vidne til denne Scene. Det førte da til, at hele Sagen
blev undersøgt og paa en forstandig Maade jævnet uden
ny Afstraffelse; men Drengens i Grunden bløde Hjærte var
bleven bøjet, han indsaa Fejlene paa sin Side; Læreren,
der havde faaet en Paamindelse, forandrede ogsaa sit
Forhold, og da nu Steffens atter fik Munden i Gang, viste det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
