- Project Runeberg -  Henrik Steffens. Et Lifsbillede /
8

(1881) [MARC] Author: Richard Petersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Første Barndoms-Aar

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

8

sig til almindelig Forbavselse, at ban ingenlunde havde
ligget paa den lade Side. Nogle Dage efter blev han flyttet
op i øverste Afdeling af Lektien. Da han siden, efter et
Aars Forløb, rykkede op i den næste Lektie, fik han ved
Eksamen en Flidsbelønning. Det er ganske lærerigt at se,
hvorledes man den Gang mente at skulle belønne Børn.
Steffens fik en Fortolkning af den rationalistiske Professor
Hornemann over Profeterne Mika og Habakuk samt Brevet
til Efeserne; men da der var et kjønt Bind med
Guldbogstaver, fornøjede det Drengen.

Fra Begyndelsen af 1780 til 1784 boede den Steffenske
Familie i Helsingør. I Begyndelsen havde Faderens Praksis
som Læge kun været lille, men det forandrede sig siden,
den blev betydelig, og hvis han havde havt et bedre Greb
paa Styrelsen af sine Pengesager, vilde Stillingen have
været ret anselig. De boede i de senere Aar udenfor
Byen i et smukt hus, hvis Have gik ned til Vandet; der
var ofte Selskab, og Børnene, som efter hin Tids Skik ikke
fik Lov til at komme med, morede sig da med at se
gjennem Ruderne ind i den oplyste Sal, og det var som et
Skuespil for dem at betragte Gjæsterne og deres Færd,
uden at kunne høre, hvad der blev sagt.

Undertiden kunde dog Børnene faa en lille Del i den
selskabelige Glæde, saaledes da Freden i Versailles (1783),
hvorved de nordamerikanske Fristater sikkredes deres
Uafhængighed, blev fejret i Helsingør ved Flagning fra Skibene
og Salutering. Den frihedselskende, amerikanske Fader
gjorde Selskab, Børnene blev kaldte ind og fik Del i
Punschebollens Herligheder og fik Lov til at raabe Hurra, medens
en lille Kanon blev affyret.

Saaledes var Livet i Helsingør broget nok for Børnene.
Men det mest blivende Indtryk modtog Henrik Steffens af
Havet; det kom han til at elske og føle sig hjemlig med,
enten det en stille Sommermorgen laa spejlblankt og
straalende, medens Solen hævede sig over den høje svenske
Kyst, og det danske Vagtskib hilsede dens Opgang med
Kanonskud, medens Morgenklokken lød rundt om paa de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 07:56:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hsteffens/0020.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free