Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Roskilde-Minder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
10
fra 1775 havde beklædt denne Stilling, var en i Byen meget
anset Mand; han gjorde Indtryk af en fornem
Verdensmand, og naar han gik op gjennem det store Hum, hvori
de fire lavere Klasser var, og forsvandt bag Mesterlektiens
Fløjdøre, fyldtes Steffens med Ærefrygt og hemmelig
Længsel efter engang at komme ind i den Helligdom, hvor han
ventede at se sine Tvivl opklarede og sine Gaader løste,
men dertil var endnu en lang Vej for den tolvaars Dreng,
og det var i mange Maader som en Vandring i Ørken.
Især pinte ham den aandløse Latinlæsning, der var og blev
Skolens Hovedopgave, hvor det kom an paa det
grammatikalske, men ikke paa Opfattelsen af Indholdet; og meget
af det Indhold, som han kunde opfatte, virkede kun
frastødende. Historien, som han, i Lighed med de fleste
Børn, havde megen Interesse for, kom ham ogsaa i Møde
i sin uelskværdigste Skikkelse, som en kort Haandbog med
Aarstal, Kongerækker og Slag, der skulde læres udenad;
Suhms Udtog af Danmarks Historie var noget bedre, men
dog ogsaa tør, og nogen anskuelig Fortælling af Læreren
var der ikke Tale om; de var jo ikke Lærere, men Hørere.
Mest Glæde havde Henrik Steffens af Religionstimerne,
hvor Guldbergs "Lærebog i den naturlige Theologi som
Indledning til den aabenbarede" ligefrem tiltalte ham 1).
Da han ikke formaaede at lære den udenad, maatte
Høreren finde sig i, at han bar sig ad paa en usædvanlig
Maade. Han læste nemlig Bogen med Flid hjemme, søgte
at sætte sig ind i Forfatterens Tankegang og tilegne sig
den, og i Skolen gjengav han da Indholdet som et frit
Foredrag, hvilket lykkedes den begavede Dreng meget
mange Instrumenter. Ogsaa i Musik drev han det vidt. Han døde
i Sommeren 1787, kort efter at Steffens havde forladt Skolen.
S.N.J. Bloch: Bidrag til Roskilde Domskoles Historie, 1,67-68.
1) Saaledes gik det ogsaa Grundtvig, der skriver, at Guldberg "skrev
en naturlig Theologi, der ved Klarhed, Dybsindighed og hjærtelig
Varme maatte begejstre den ufordærvede Ungdom og visselig lede
til den aabenbarede". Verdenskrønike 1812.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
