Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Roskilde-Minder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
12
forske i den; han vilde lære at kjende de Skatte, som den
gjemte i sin Favn. De norske Klipper stod bestandig for
hans Erindring; naar han nu i Roskilde fandt Stenarter,
da tænkte han, at de oprindelig var komne derfra, og nu
blev de Gjenstand for hans omhyggelige Undersøgelser.
Han begyndte at kjende de forskjellige Mineralier fra
hinanden og at samle paa dem.
Men det blev ikke derved, ogsaa Planteverdenen drog
ham til sig, og da han blandt Faderens Bøger fandt et
gammelt Værk, Tabernamontans Urtebog med Træsnit,
blev dette ham en Vejleder til at samle og bestemme
Planterne. Paa lignende Maade gik det med Naturlæren.
Det havde grebet ham stærkt, da han første Gang saa
Magnetens Kraft, nu kom Krügers Naturlære ham i Hænde;
den blev meget vigtig for ham; de Kræfter, som han
erfarede at være i Naturen, vilde han nu ogsaa gjerne selv
kalde frem, og hvor var han lykkelig, naar et Forsøg gik
heldigt af.
Men hele dette Liv i og for Naturen blev hans egen
Hemmelighed. Hverken Faderen eller Brødrene gav videre
Agt derpaa, og selv talede han ikke derom. Ellers var
han nu bleven en meget meddelsom Dreng, — saa talende,
at han undertiden derved faldt sine Omgivelser besværlig,
— men sin Kjærlighed til Naturen bar han stille paa.
At Roskilde med sine Fortidsminder ogsaa hos et saa
levende Barn maatte vække Sans for Historien, er let at
forstaa. Han kunde drømme sig tilbage i Danmarks
Velmagts Dage, i Valdemarernes Tid; ja han følte sig særlig
knyttet til den, da han havde hørt, at Familien Bang
skulde nedstamme fra de navnkundige Hvider; saaledes
vilde han være i Slægt med den store Absalon.
Fremfor alt gjorde Domkirken med sine Kongegrave
stærkt Indtryk paa ham. Latinskolen var paa den Tid nøje
knyttet til Kirken; Disciplene maatte ikke blot om Søndagen
møde ved Gudstjenesten for at synge, selv om de som
Steffens ingen Stemme havde, men ogsaa skiftevis paa
Søgnedage om Morgenen tidlig læse en Bøn i Kordøren.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
