Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Roskilde-Minder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
15
Han er opstanden, store Gud!
Min Gud er en forsonet Gud,
min Himmel er nu aaben, —
da var det ham, som om Himmel og Jord, Mark og Skov
gav Gjensvar: Han er opstanden!
Men naar hans Moder, bleg og stille, nogle enkelte
Gange blev hjulpen i Kirke for at nyde Nadveren, hvor
bevægedes da hans Hjærte. Især den sidste Gang; hun
maatte bringes bort mere lig en død end en levende; da
blev Sønnen greben af Angst for hende og tyede ud i
Naturens Ensomhed; dybt følte hen, at hun var den eneste,
som forstod ham. Saa kastede han sig ned og udgjød sit
Hjærte i en brændende Bøn for den elskede Moder. Det
var Timer, levede for Evigheden, og disse Spirer, som ved
hende var lagte i hans Barm, skulde engang komme til at
bære velsignede Frugter. "Hun var mit Livs gode Engel",
skriver han paa sine gamle Dage, og hele hint Tidsrum i
Roskilde kalder han det fredeligste, gladeste, ligesom hans
Livs Paradis 1).
Den begavede Dreng vakte paa en vis Maade Opsigt
i Roskilde. Der var et Fugleskydningsselskab, bestaaende
af Sønner af de bedre Familier i Byen, der én Gang om
Maaneden i Sommertiden havde deres Sammenkomster
skiftevis i Familierne; det gik fornøjeligt til, der var
Festmaaltid, og en Tale kunde da ikke undværes; men Henrik
Steffens blev den stadige Taler, ingen gjorde ham Rangen
stridig, og han var som født og baaren dertil. At disse
Taler har baaret Præg af hin Tids Pedanteri er troligt nok,
og underligt maa det have været at høre en 13-aarig Dreng
i et af disse Foredrag udvikle: "Kongernes og Patrioternes
Pligter". I det sidste Aar af Roskildetiden 1787 høstede
han ogsaa sine første Lavrbær som Forfatter ved at skrive
et Ugeblad, først bestemt for Skolekammerater og hans
1) "Det var kvindelig Kjærlighed, Moderkærligheden, som først
opdrog mig for den indre Sandhed, som Indgjød mig Troen paa
trofast Kjærligheds sejrende Magt". Steffens, de 4 Nordmænd, 2,317.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
