Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Den unge Naturforsker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18
der traadte ham i Mede, saa at der i de første Maaneder
kun blev liden Ro til Arbejde. Kjøbenhavn var dengang
— det var i Aaret 1787, — væsentlig i den Skikkelse,
hvori den havde været det meste af Aarhundredet. Det
ældre Kristiansborg hævede sit Kobbertag op over Stadens
Huse; Nikolaj og Frue Kirkes Spir ståk højt i Sky. I de
mange krumme og snevre Gader og smaa Torve bevægede
der sig et Folkeliv, der vel var i meget mindre Maalestok
end nu, men langt mere broget. De pyntelige Soldater af
de mange Regimenter, der da laa i Byen, de djærve og
almen yndede Matroser af Holmens faste Stok, Kongehuset
med sin imponerende Glans gav Byen Karakter af en
gammeldags Residensstad. Og Livet i Gaderne var-meget mere
frit end nu; Visekjællinger falbød nye Sange, «trykte i
dette Aar», og sang dem for; Matroser og tyske Soldater
sloges, og de første gik til almindelig Glæde gjerne af med
Sejren. I Kongens Have og Filosofgangen spadserede til
en vis Tid paa Dagen de pæne Folk for at se hinanden
og blive sele. Og nede ved Havnen, hvilket Liv og Røre!
Det var en god Tid for Kjøbenhavn, om end ikke saa god
som under den amerikanske Frihedskrig; Handelen blomstrede,
fra Vest- og Ostindien kom rige Ladninger; i Orlogshavuen
laa den store og anselige Flaade, Danmarks Stolthed. Og
i en anden Kant af Byen ved Siden af den ærværdige Frue
Kirke laa Studiegaarden; den unge Latiner Henrik Steffens
saa’ sig i Tankerne snart som akademisk Borger og længtes
efter den Stund, da han kunde blande sig i den brogede
Skare af danske og norske Studenter, som llokkedes om
den gamle Gaard og i hele del latinske Kvarter.
Men kunde den f 4-aarige Dreng saaledes fordybe sig
i Folkelivet, saa ovede Ensomheden, som han i Boskilde
havde lært at elske, ogsaa stundom her sit Trylleri over
ham. Saa gik han ud ad Byens Porte paa Veje og Stier,
og dengang behøvede man ikke at gaa langt fra Byen for
at finde Ensomhed; saa vandrede han med sin egen
brogede Ideeverden og var glad og lykkelig.
Og hvilket Indtryk gjorde det ikke paa ham, da han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
