Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Den unge Naturforsker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
25
Steffens meget at fordybe sig i Ensomheden paa dette Sted,
som han flere Gange vandrede ud til’).
Der gives Øjeblikke i ethvert Menneskes Liv, som
ind-prænte sig uudsletteligt, som kunne forfølge os gjennem
Rækker af Aar, som i Drømme kunne dukke op for os;
ofte er det ikke egentlige Begivenheder, men mere en
umiddelbar Anskuelse, der har grebet Sindet. Saaledes
var det for Steffens en tidlig Sommermorgen i hine hans
første Ungdoms Dage, da han stod paa Frederiksberg
Bakke og saa" ud over Staden, der laa indhyllet i Taage
og Halvmørke; da hævede Solen sig op over den skaanske
Kyst, klar og dejlig kastede den sine gyldenrøde Straaler
udover Sundet, over Stadens Taame og Spir, over
Kristians-borgs Kobbertag. Højere og højere steg den, alt straalede
i en gjennemsigtig Klarhed, som han aldrig havde set
Mage til. Det var ham i dette Øjeblik, som om «Dagens
Stjerne«, naar den skred højere frem, ogsaa maatte
fordrive alle Taager og al Dunkelhed, der laa om hans Sjæl,
som om alle Gaader skulde blive løste for ham2). Aldrig
glemte han delle Indtryk, altid siden i Livet maatte han
tænke sig en Solopgang just saaledes; ofte vendte Synet,
tilbage i hans Drømme, det var som en skjøn Afslutning
paa den første, dunkle Ungdomstid og et Varsel om en
altid klarere, herligere Livsdag.
’) llirschholm blev ncrihru<ll IS 10. Ojjsaa i sin nuværende Skikkelse,
hvor Kirken staar paa Slottets Plads «lig et Kors paa en Grav«,
har dets Vemod grebet mange.
’i lians Ven, Ludvig Tieck, oplevede noget lignende paa en
Fodvandring i Harzen 1792; da han for Daggry forlod den Kro, hvor
lian havde overnattet, steg Solen bleg og blvfarvel op. men
pludselig brød dens Straaler gjennem Taagen og oplyste Sletten, og
skinnede paa hum selv. Det var ham som et Slor blev revet fra
ham, cl indre Lys fyldte ham, Himmel og Jord syntes forklaret;
som om Gud selv traadte ham i Made, og han skuede hans Aasyn.
En underlig Vished, en Salighed gjennemstrummedo ham. Dette
Indtryk fulgte ham hele Livet H.Køpke: Ludwig Tieck, 1,143.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
