Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Studenterliv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30
Raad og Daad. Det var nu imidlertid slet ikke Henriks
Mening; vel var der i religios Henseende ingen bestemt
Hindring, — hans Barnetro var, om end fordunklet, saa
dog ikke tilintetgjort; men dels havde han bestemt Uvilje
mod Præstestanden, saa’edes som den paa hin Tid saa
ofte traadte op med falsk Salvelse, dels følte han, at hans
Kald laa bestemt for ham. Han maatte frem paa den
naturvidenskabelige Bane, om han end vidste, at den vilde
berede ham mange Torne. Da han nu tilstod sin Morbroder
dette, blev den hidsige Mand meget vred og følte sig krænket
i sin gode Hensigt, men da han var en i Virkeligheden
veltænkende og kristelig Mand, unddrog han dog ikke
Søstersønnen sin Understøttelse. Steffens lik et andet
Hjem i Bangs Hus; vel boede han der ikke, men han
spiste der og fik Hjælp paa flere Maader. Forøvrigt hjalp
den unge Mand sig igjenaem ved at manuducere Studenter
og Farmaceuter, aröejdedc ogsaa for nogle Tidsskrifter, —
og gjorde nogen Gjæld1). Han var nemlig ingen god
Økonom og anvendte meget paa sine Samlinger og Bøger, tog
ogsaa gjerne Del i selskabelige Glæder. De følgende to
Aar, til Foraaret 1794, hev en rigt bevæget Tid for ham;
han kom rigtig ind i Studenterlivet, gjorde mange
Bekendtskaber og tog levende Del i Tidens Rørelser. Vi ville
derfor kaste et Blik paa, hvad hint Tidsrum bar i sit Skjød,
for at kunne forstaa, hvorledes den maatte paavirke et
ungt, modtageligt Sind som Henrik Steffens’.
Det var jo Revolutionens Tid. Den Storm, der havde
rejst sig i hele sin Vælde i Frankrig og hvirvlede de visne
Blade ned, men i sin Ubændighed rev saa mange grønne
med, den kom som en stærk Luftning til Danmark. Ogsaa
’) Han synes ogsaa at have faaet nogen Understøttelse fra anden
Haand. I en senere Ansugniug siger han: »Fra min tidligste
Ungdom frasagde jeg mig al Understottelse af min Famille for at kunne
studere Naturvidenskaberne. Endel ikko velhavfende Mænd
under-stottede mig, flere betroede mig Penge l Tillid til min
Retskaffenhed«. Kr. Arentzen : baggesen og Øhl. 2.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
