Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. Trængselstid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64
Haab. Dertil var Steffens alt for stolt. Saa flakkede han
da om uden Maal og Med; længst opholdt hau sig i
Gluckstadt, hvor han i en lille Gjæstgivcrgaard fandt Hygge hos
de gamle venlige Tolk, der fattede megen Godhed for ham,
og da han efter henved 4 Ugers Ophold forlod dem, vilde
de næsten ingen Betaling have. Hans Ledsager havde
stadig den store Hund været, hans eneste fuldtro Ven,
med hvem han havde delt sine tarvelige Maaltider, men
da den ved en ulykkelig Hændelse blev skudt paa
Glück-stadts Vold, var han utrøstelig og følte sig mere forladt
end uogensinde. Saa vendte han igjen tilbage til Hamborg,
tung i Sindet, men overstrømmende venligt modtaget af
sin Ven lijobmanden og haus Søster, der ikke havde fattet
hans lange Fraværelse. Nu foreslog Kjøbmanden ham for
fuldt Alvor al ægte Søsteren og træde ind i hans Handel
som Kompagnon; men hvor fristende dette velmente Tilbud
end maatte være Steffens under hans forhaanden værende
Omstændigheder, havde han dog saa megen Tro til sin
rnttn Fremtid, at han saa taktfuldt som muligt afslog det.
Imidlertid førte £et til, al han trak sig noget mere tilbage.
Alter gled Tiden ørkesløst hen for Steffens i Hamborg,
men hans Sind blev tungere og tungere. Som oftest drev
han om paa Gader, i Kaffehuse, i Vinkjældcre: der var
ingen Kraft i ham til al tage fat paa et bestemt Arbejde.
Og dog brusede og gjærede Tankerne bestandig i ham,
men det var uformelige Drømme, vilde Fantasier, som han
ikke formaaede at nedskrive. Stundom blev han greben
af en Angst for at have glemt, hvad han havde lært, hvad
han før havde kæmpet for. Han glemte aldrig siden,
hvordan han dengang gik paa Afgrundens Hand og nær
"kunde være gaaet til Grunde, hvis ikke en højere Haand
havde holdt ham oppe *).
’) >Alle mine Forhaabninger vare svundne, alt, hvad min Fantasi
havde malet for mig, var borte; jeg stod saa ganske ene, og hvor
jeg saa’ hen, var del ode og tomt, I mig ede, omkring mig ude,
og min Fantasi malede mig mil hele Væsen som én stor, Intet
Indeholdende, umaalelig Grav.- Efterladte Breve lil Mynster S. 21.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
