Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 7. I Kiel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
79
at han trængte til, var fast, urokkelig Sikkerhed, et
Midtpunkt i Tilværelsen. Hvorledes skulde han Onde det?
Allerede tidlig havde Steffens jo folt sig stærkt
bevæget i sit Indre ved Lessing og Goethe; de øvede
bestandig den samme Tiltrækning paa ham, den klare og
besindige Lessing var ham navnlig en Autoritet; men ogsaa
han viste hen til Spinoza.
Netop i denne Periode havde Steffens gjort ei
nærmere Bekjendtskab med Shakespeares Værker. Han
var bleven opfordret til at oversætte en engelsk Afhandling
om Klapperslangen for et Tidsskrift. Det bragte ham til
at studere Engelsk, som han hidtil kun havde været lidet
kjendt med, og da han havde fuldendt Oversættelsen,
fortsalte han sine engelske Studier videre. Snart kunde han
læse Shakespeare, og «Hamlet» var det første af dennes
Dramaer, som han fordybede sig i. Hvor fölle han sig
ikke greben ved denne Skikkelse, med dens indvortes
Kampe; den var i Virkeligheden ei Spejlbillede af saa
mangen aandelig bevæget ung Mand i Tydsklaud paa hin
Tid. Og saaledes fandl Steffens sig selv og sine egne
stærke Bevægelser igjen i Hamlet. Shakespeare og Goethe,
hver paa sin Maade, greb og rystede ham, men de kunde
ikke bringe ham Hvile; bestandig heftigere blev Længselen
efter Fred. Ofte sagde han til sig selv Falstaffs Ord: «Jeg
vilde ønske, at det var Aften og alt var forbi* M.
Men nu søgte han til Spinoza2). Det var med en
brændende Higen efter at naa’ det ønskede Maal, al han
greb den hollandske Filosofs Skrifter; i flere Uger skilte
ban sig fra al Omgang, stod han paa Katedret, var det
som en drømmende, alt var samlet paa det ene: at fatte
Filosofens Tankegang. Dag og Nat granskede han; der
var Øjeblikke, hvor han var nær ved at fortvivle, men saa
brød atter nyt Lys frem. Del var navnlig Spinozas Hoved-
’) Wua leh crlchte 3,27ft.
*) Spinoza var Jøde af Fødsel, hans Hovedværk er -Etiken»; han
døde 1677.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
