Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Romantik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
91
var et fortrinligt Arbejde, og da det lykkedes saa godt,
fulgte ban for Fremtiden dette sit Kald. Han slog sig til
Ho i Jena, hvor han som fri Lærd indlog en Plads mellem
Studenter og Professorer uden at henhore til nogen af
dem. Han var en lille, fin, noget kvindagtig Person med
en mørkegul Ansigtsfarve, meget meddelsom, livlig og
aandrig. I hans Bolig var der, i Modsætning til de
bursehikose Omgivelser, hyggeligt og pillent. Et godt
Piano, en smuk Bogsamling, en bekvem Sofa, lutter
Gjenstande, som i Jena langt fra hørte til Dagens Ordeu,
prydede den. Her tilbragte Steffens mangen en Time i
fortrolig Tanke-Udveksling. Nu opsøgte han ogsaa
Professor Bat sch, der var Formand for et naturhistorisk
Selskab, og hos hvem han fandt en meget venlig Modtagelse.
Efter hans Opfordring deltog Steffens i Selskabets næste
Møde og holdt et Foredrag over nogle Forsteninger fra
Egnen ved Arendal, som han havde medbragt og forærede
Batsch. Denne indførte ham ogsaa i Professorernes Klub,
hvor han blandt andet landt en særdeles hjertelig
Imødekommen af Boghandler Frommann, en Mand med levende
aandelig Sans, i hvis gjæstfri Hus de betydeligste Mænd,
blandt andre Goethe,’’jævnlig kom; her blev nu ogsaa
Steffens en kjær Husven.
Imidlertid var Schelling først i Oktober kommet til
Jena, hvor han skulde tiltræde eu Plads som Professor1’).
Den 23aarige Lærde, der allerede havde ei berømt Navn,
skulde først holde en Prøve-Forelæsning, og ved denne
havde han neppe nogen mere begejstret Tilhorer end
’) Friederich Wilh. Josef Schelling vsr fodl 1775, en Præstesen fra
Wartemberg, blev 15 Aar gl. Sindent I Tübingen, studerede
østerlandske Sprog og Theologi, men fra 1794 vendte han sig til
Filosoflen, sluttende sig först til Kant, siden til Fichte. 1792 tog han
theol. Eksamen, blev Hovmester for to unge baroner i Leipzig,
og optraadte som Forfatter; mest bekjendte blev hans Skrifter:
• Ideer til en Naturfllosofi• og »Om Verdenssjælen». 1 Dresden
gjorde han bekjendtskab med A. W. og Fr. Schlegel og Novalis.
Saa flk han Kaldet til Jena.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
