Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Romantik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
103
ferle lil at betragte de ikke æsthetiske som en lavere Klasse
af Mennesker.
Der var Lys og Skygge, men Lyssiden var dog den
overvejende; det var en velgjørende Luftning, en
For-aarstid. Skjøndt Romantikernes egen Stilling til
Kristendommen kunde være tvetydig nok, saa viste det sig dog
snarl, at deres Forherligelse af denne som Aandsmagt
kom til at bane Vej for dens Fornyelse i det nittende
Aarhundrede ’)•
Det var en Revolution i Aandens Verden, de vilde;
paa sin Vis ikke mindre end den franske. Og i
Hovedsagen lykkedes den. Fra Romantiken udgaar en ny
Digtning, ny Filosofi, ny Sproggranskning, ny
Naturforskning, ny historisk Videnskab, ny Konst, ny Former for
Livet; den spreder sig i bestandig videre Kredse. Ikke
med Urette sammenlignes den med Renaissancens Tid i
Middelalderens Slutning. Meget af hvad Romantikerne i
Ungdommens Begejstring drømte om, viste sig ganske vist
som et gjøglende Luftsyn, men meget lik blivende Værd.
«Vi se en Klynge af store Hoveder», skriver
Grundtvig-’), «træde op med den gigantiske Plan at bygge et
Drømme Tempel, der kunde rumme hele Verden og Tiden,
og fra hvis Tag man klarlig kunde gjennemskue Himlen.
Kolossalske Buer hævede sig virkelig, som ved en
Tryllekraft, og vidunderlige, hidtil uhørte Toner klang, som om
de klingre Malme i deres dybe Leje var forvandlede, hvor
de laa, til en Harpe, Bjergaander slog —
Men disse Toner, som nu lød ud over Tydskland, skulde
snart klinge videre ud over Verden, ogsaa give Gjenlyd
’) »Betragtes Naturfilosofien som Gærlngsmiddel, da har den under
Forsynets Styrelse alt udrettet meget godt og maaske Jævnet Vej
for tilbagevendende Kristendom. Den var en skæv, men stærk
Modvirkning af det poetiske i Mennesket mod den alt opløsende
Forstandsbrug, der stræbte at udslette alle de guddommelige Spor;
den har, skjøndt i uren Hensigt, aabenbaret Tomheden af det
herskende Moralpræk». — Grundtvig, Verdenskronlkc 1812, S. 293 f.
Udsigt over Verdenskroniken 1817, 666-C7.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
