Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 10. I Kjøbenhavn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140
bareste Mark lor en Mand som Steffens, der forenede
ungdommelig Ild med moden Udvikling baade paa Poesiens
og Tænkningens Omraade, og som saa godt kjendte det
hæmmende i Tidens almindelige Tænkemaade. Han maatte
da vise sin lærelystne Tilhører det skjæve i den
sædvanlige Tale, at det fremfor alt kommer an paa det nyttige;
at dette derimod kun er det underordnede; men at vort
jordiske Maal er at nyde og udøve det sande og det
skjønne, og dertil føres vi ved Poesi, Konst og Religion.
Han har talt til ham om Geniets vidunderlige Magt til at
løfte de Stene, som andre dødelige forløfte sig paa. Og
han’ har saaledes efterhaanden udfoldet den romantiske
Livsanskuelse for ham. Men hvor maatte den ikke med
sin høje Flugt og sine dunkle Længsler gribe en Natur
som Øhlenschlægers1)- Steffens siger, at hans Indflydelse
paa denne bestod deri^ at han gav ham tilbage til sig selv,
at han lærte at erkjende sin egen indre Rigdom, saa at
de Lænker, der før bandt ham, blev brudte.
l)a de sent paa Natten endelig var gaaede til Ro,
sprang Øhlenschlæger larmende ud af Sengen i Drømme.
Men næste Formiddag gik han hjem og skrev
»Guldhornene», et allegorisk Digt om de to bekjendte Guldhorn,
der samme Foraar var stjaalne fra Konstkammeret. Guderne
<) Dur cr med Rette, som en Paapegen af deres Samtale, Tist ben
til følgende SLed i • Aladdin«, hvor denne siger til Noureddin:
Ak kjæreste Hr. Fætter! I fortæller
de bedste Æventyr, jeg end har hort
i al min Levetid. — Dog maa jeg tilslaa rentud,
at hvad I taled om Naturens Kræfter,
dens underlige skjulte Skat, og om
de Mennesker, som af en venlig Skjæbne
tidt pludselig faa det, som andre hige
forgjæves efter deres hele Liv,
om det usynliges Indvirkning
I det synlige, samt aile slige Sager,
det mored, det forundred mig dog mest.
o. s. v.
Kr. Arentzen: Ad. Øhlenschlæger, S. 98.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
