Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 10. I Kjøbenhavn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
145
der var grundet paa Forfængelighed1). En rig Mand
ønskede privat Vejledning i Filosofien af ham. Steffens
bemærkede da, at han havde besluttet, at den Pris, han
vilde tage derfor, maatte staa i omvendt Forhold til den
Nytte, Tilhøreren flk deraf. Jo mere han lærte, desto
mindre skulde han betale; men af den, som slet intet
lærte, maatte han forlange en overordentlig Sum. Del
vilde han altsaa gjøre ManUen opmærksom paa, førend han
bestemte sig dertil. At denne blev højlig fornærmet, var
ikke saa underligt.
Hos Schimmelmann traf det sig engang, at Talen
kom lil at dreje sig om Opdragelsen, og Steffens yttrede
da spøgende, at en berømt Læge havde sagt, at der gaves
to Yderligheder i del menneskelige Samfund, nogle var
for kloge, andre for dumme. Man skulde derfor se at
nedstemme Genierne og hæve de dumme, saa vilde derved
fremkomme en Mellemting, der jusl var den rette
Lyksalighed. En anset Mand, der hanlc stor Indflydelse paa
Steffens’ Fremtid, var lil Siede, o? til dennes Forbavselse
yttrede han, at han fandt denne Middelvej meget fornuftig
og bebrejdede i en overlegen Tone den unge Mand hans
Spol. Da svarede denne ubesindigt: «For hvem delle
Experimenl vilde være fordelagtigt, er tydeligt nok!«
Selskabet blev pludselig lavs, og Steffens indsaa’ uu sin
Ubesindighed. Saadanne bidende Yttringer tjente til al
fordærve hans Stilling og lagde ham ud med mange,
navnlig i de højere Kredse. Den velmenende
Schimmelmann raadede ham alvorligt til en forsigtigere Adfærd.
Saaledes var Opmærksomheden i høj Grad henvendt
paa Steffens, førend han endnu traadte offentlig frem.
Hans Venner saa’ op til ham, cg hans Anseelse blandt
’) lians Ven Sibbern skriver senere om barn (1812): ’Han er ganske
vist umaadelig forfængelig, men hvilken ypperlig Natur maa det
være, som kan taale en saa uhyre Forfængelighed, uden i ringeste
Maade at udhules derved. Forresten stikker den Ikke saa dybl,
den er ligesaa let, som den er stor.« — Breve til og fra F. C.
Sibbern, 186Ö.
R. Petersen: Hearik Steffctu. 10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
