Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 10. I Kjøbenhavn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
149
Linje lige lil Intelligensens Rige, hvor de hos Menneskene
træde frem i forædlet Skikkelse.
Men hele Naturens Virksomhed er et Udtryk for
Aanden; der er en Enhed mellem disse, og Nøglen til al
Naturtheori er, at »den absolute Identitet af alle Differenser
maa forudsættes».
Han seer ud over Kloden og dens Liv og giver eu
fantastisk, poetisk Skildring af det, som vi til en Prøve
paa hans Stil ville anføre med hans egne Ord: «Solen
gløder i Planeternes Midtpunkt, Lyset omfatter med evig
Glans alt levende; den hele Klode synes en Blomst, som
aabner sine mangefarvede Blade, udaander sit Liv om
Dagen og lukker sig om Natten. Varmen er en evig
Veksel af Expansion (Udvidelse) og Kontraktion
(Sammentrækning), imellem hvilke all oscillerer (svinger frem og
tilbage). Magnetismen har gjennemtrængt hele Kloden og
viser stiltiende til en hemmelig Regel; Elektriciteten aabner
og slutter det kemiske Vekselspils momentane Liv. Luften,
bestandig foranderlig og i al sin Foranderlighed bestandig
den samme, Klodens forunderlige Aande, indaander, biuder,
løser igjen og omslutter alt. Vandet, det indifferente,
formløse, af hvilket al Form synes oprundet, cirkulerer,
bestandig bølgende mellem det faste. Imidlertid gjærer
den all bundfældte, anorgiske (uorganiske) Masse,
Jordklodens afsatte Skelet, med den sidste Gnist af Liv, endnu
flammende tinder Ækvator. Et evigt vekslende Liv,
ensformigere under Polerne, mere broget, mere glødende
under Ækvator, udvælder med stigende Energi, — og
midt i denne brogede Vrimmel hæver sig lidt efter lidt
gjennem alle Gestalterne et mystisk Centrum, bestandig
dybere og dybere skjult i Gestalternes inderste Væsen.
Idet det tydeligere aabenbarer sig, skilles det enkelte fra
det hele og bliver et hell i sig selv, den isolerte
Organisation bliver mere fuldendt; den Energi, med hvilken den
kæmper mod Massen, bliver vældigere; de Aftryk, den
paatvinger den, betydningsfuldere. Endelig vaagner med
den individuelleste Skabning Naturens usynligste, helligste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
